Ny afgangsprøve truer!
Gennem de seneste fire år har mangt en lærer rundt om i landet vredet deres bluser for sved over de nye afgangsprøver efter sigende ikke kun pga. af selve arbejdet med udviklingen af prøveoplæggene, men også fordi mange kolleger har følt, at de i lige så høj grad som eleverne har været på vægtskålen. Gjorde de det nu godt nok?
Nervøsiteten har muligvis været næret af, at medierne i tide og utide ynder at skrive om lærerne manglende faglige forudsætninger for at varetage undervisningen, mens ingen åbenbart kan sælge deres budskaber på at fortælle om virkeligheden og på, når noget går godt.
En del af virkeligheden handler om, at vi i Danmark har en enhedslæreruddannelse. Det betyder, at alle lærere uddannet fra et læreruddannelsessted (tidligere kaldet seminarium) i princippet er kvalificerede til at undervise i alle skolens fag på alle klassetrin. Undtaget herfra af arbejdet ved drejebænken i sløjdlokalet og nogle kemiforsøg i fysiklokalet, som forudsætter særlige kurser. Men alt dette synes at være glemt under de seneste 18 - 20 års hysteriske fokusering på fagligheden, der som bekendt blev udløst af den - ironisk nok og i forhold til den danske skoles målsætning - ukvalificerede PISA-undersøgelse i begyndelsen af 90-erne. Så meget kom dette faglighedsmantra - begrundet i et truende tab af konkurrenceevne - til at støje, at ingen kunne råbe den paralyserede og massehysterisk besatte medieverden op, da Bertel Haarder i 2006 fik hele forligskredsen - herunder ikke mindst socialdemokraternes Christine Antorini - til at ændre skolens overordnede formålsparagraf, så folkeskolen ikke længere er en selvstændig, fælles og sammenhængsskabende dannelsesinstitution men først trin i et uddannelsessystem, der i stigende grad skal udvikle kompetencer på markedets vilkår alt efter, hvordan vinden nu blæser der. Det var en ynkelig proces, at iagttage en så radikal ændring af folkeskolen uden en folkelig debat af, hvad det egentlig er vi holder skole for. Og det har ikke efterfølgende været mindre ynkeligt at høre Antorini bortforklare konsekvenserne af ændringen, fordi hele det uddannelsespolitiske udvalg i Folketinget fra de store evalueringer af nøjagtigt det samme projekt i USA, Canada, England og Australien på forhånd vidste, at det var den forkerte vej at gå. Børn bliver mindre kvalificerede til at videreføre samfundet og leve et godt liv af en overdrevne fokus på faglighed og detailstyrede målsætninger.
Kigger man i stedet ud af vinduet og spørger, hvad det er Danmark har fået gennem tidligere tiders fokus på en mere lukket folkeskole med et grundlæggende dannelsesprojekt baseret på et politisk-demokratisk samfunds- og menneskesyn, hvor flest mulige skal involveres i det offentlig liv og samfundets samlede kvalitet blev vurderet på grundlag af det svageste led på samme måde som i volleyball, hvor intet hold er bedre end den dårligste spiller, ser man et af verdens rigeste lande med et af verdens mindste spænd mellem rig og fattig samt en af verdens laveste kriminalitetsrater og en selvudtrykt tilfredshed med tilværelsen i det hollandsk funderede lykkeindeks. Hvordan dette på sigt vil komme til at udvikle sig som konsekvens af de fundamentale ændringer af formålsparagraffen, kan man kun frygte.
Kigger vi ind i skolen, ser vi efter de første tre prøveafviklinger nogle karaktergennemsnit, som allerede det første år, hvor man fra ministeriets side ellers forsøgte, at besværliggøre vilkårene for eleverne, ved at gøre prøven skriftlig, lå langt bedre, end man kunne forvente. 7,7 efter den gamle skala for dem der gik op skriftligt, men 8,7 for dem, som i sidste øjeblik alligevel fik mulighed for at gå op mundtligt. Og andet år, hvor prøve så blev mundtlig 7,0 efter den nye skala, og med 16 % af eleverne helt i top med et 12-tal mod de 10 %, som var regeringens målsætning med indførelsen af den nye skala. Så jo, skolen og hermed både eleverne og lærerne har allerede bestået og kan derfor roligt slå koldt vand i blodet også med hensyn til den forestående prøve.
Den solide og ansvarlige rugbrødsindsats, som hver dag udføres ved lærernes arbejdsborde og i klasselokalerne bærer selvfølgelig den frugt, den gør med eller uden prøve. Men alt dette er der som nævnt åbenbart ikke penge i at sælge som nyhed i medierne.
At der så er kommet en øget fokus på såvel efteruddannelsestilbud og materialeudbud i forlængelse af prøvens indførelse er da kun en udmærket bieffekt, omend den dybest set vel er ynkelig.
Hvem der derimod er dumpet allerede fra begyndelsen, er ministeriet. På trods af et faghæfte, som foreskriver en bred vifte af arbejdsmetoder og en bekendtgørelse om prøven, som tilsiger, at prøven skal afspejle den daglige undervisningen, indførtes en prøve af i går, hvor der på ingen måde tages hensyn til hverken projektarbejdsform eller praktisk-musiske elementer herunder flere intelligenser og læringsstile. Der tales hen over bordet som den gang det var før.
Måske der er mere fremsyn i den nye minister? Foreningen håber det bedste og prøver derfor at invitere hende med på et udviklingsarbejde om prøveformen i det nye skoleår. Så må vi se, om der bliver noget at skrive hjem om.
Held og lykke med prøveafviklingen og god sommer!
Inspiration til prøveoplæg:
- Ministeriets udspil til skriftlige opgaver (kan downloades på www.emu.dk under kristendomskundskab).
- Kristendomskonferencen på Skolekom
- Diverse forlagsudgivelser:
- Alinea: Bibelen på prøve, Religioner på prøve
- Bibelselskabet:Starthjælp
- Gyldendal:Prøveoplæg til kulturfagene (bl.a. kristendomskundskab),Prøveoplæg til Liv og religion.